Maskiner under Broen 2020 åbner standsalget med lavere priser

Maskiner under Broen åbner standsalget med lavere priser

Maskiner Under Broen 2018 fordoblede næsten antallet af udstillere og fik cirka 2.500 besøgende. I august 2020 er målet over 100 udstillere og mindst 3.000 besøgende (KLIK for at hente fotoet i høj opløsning).

I dag åbner standsalget til Danmarks eneste reelle maskinudstilling i 2020 – Maskiner under Broen.

Hvert eneste af de 25 medlemmer af Maskinleverandørernes sektion Park, Vej & Anlæg har allerede købt stand og står klar, når udstillingen slår portene op den 26. og 27. august 2020, men fra i dag den 30. oktober kan resten af maskinbranchen altså også sikre sig en plads til tredje udgave af maskinudstillingen i Middelfart, som denne gang satser på over 100 udstillere og mindst 3.000 besøgende, fortæller udstillingsleder Erik Nissen.

”Standsalget er først lige skudt i gang og det er jo efter først-til-mølle-princippet, så vi oplever en stor interesse for at sikre sig en af de gode pladser til sommerens store maskinudstilling. Vi har i dag kontaktet alle de tidligere udstillere for at høre, om de vil med igen, og vores nye hjemmeside er helt klar, så man kan gå ind og tjekke kortet og booke sin stand allerede nu,” fortæller Erik Nissen.

Billigere end nogensinde før

Selvom Maskinleverandørerne og udstillingsledelsen satser på at levere den bedste version af Maskiner under Broen nogensinde, har man valgt at sætte standpriserne markant ned. Det skyldes ifølge Erik Nissen, at udstillingen ikke er sat i verden for at give overskud.

I både 2016 (fotoet) og 2018 mødtes maskinbranchen til to dage med høj faglighed og højt humør under broen. Maskiner under Broen 2020 tegner dog til at blive den bedste version nogensinde.

”Målet med Maskiner under Broen er at sikre fagfolk i hele Danmark mulighed for at møde deres leverandører og se, mærke og blive klogere på alt det grej, de har brug for – også de år, hvor der ikke er Have & Landskab. Målet har aldrig været at skovle penge ind, og selv om vi har planer om at skabe endnu bedre rammer, kan det sagtens løbe rundt med lavere standpriser,” siger han.

Eksempelvis kostede en 60 m2 stand 9.500 kr. ekskl. moms i 2018, men til Maskiner under Broen 2020 vil man kunne få en tilsvarende stand for blot 8.000 kr. ekskl. moms.

Hvis du er klar til at bestille stand, så KLIK HER.

Har du spørgsmål eller har brug for et citat, så KLIK HER.